This discussion is now closed.
Check out other Related discussions
- a level arabic paper 1
- Latin translation help for GCSE'S
- How to make money/find temp job
- Work experience
- How to Apply for Catholic University Slovakia
- Oxford Beginner's Italian PS help
- I will translate any sentence for u into Punjabi or haryanvi
- Ancient Greek Translation
- higher spanish
- A-level russian
- AQA A Level French Paper 1 7652/1 - 12th June 2023 [Exam Chat]
- AQA A-level biology paper 3 24th June 2022 essay discussion
- A-level Latin
- Oxford language applicants - 2024 entry
- Placement Fail interpreter missing during assessment. Who’s at fault?
- GCSE Spanish Study Group 2022-2023
- Plutarch Alcibiades (A Level) HELP
- A Level Latin Literature
- PGDE History 2024
- A Level Maths mechanics help (vectors)
Can anyone please translate this for me?
"Jeg er nu på vej til Kufra. Italienerne prøver på at trænge frem til Kufra, og jeg ved, at hvis det lykkes, er det deres hensigt at skyde og hænge halvdelen af befolkningen. Jeg tror, at jeg vil kunne hjælpe araberne en smule. Skulle jeg miste livet under foretagendet, er det bedre at dø med ære for en god sag, som fylder mig helt, end at leve med vanære, som jeg ville gøre det i Europa."
Som en af de første mennesker i Danmark omvendte forfatteren Knud Holmboe sig til islam og modtog navnet Ali Ahmed.
Under en opslidende tur med veteranbil gennem Sahara og navnlig Libyen i 1930 blev den unge danske inddraget i den lokale befolknings modstandskamp imod en ubarmhjertig italiensk besættelsesmagt, der brugte giftgas, decimering og koncentrationslejre i bestræbelserne på at udrydde den libyske befolkning.
Efter hjemkomsten til Danmark tog Knud Holmboe stærk afstand fra Italiens blodige kolonipolitik og krigsforbrydelserne i sin bog "Ørkenen Brænder" - en bog, der på alle måder blev forsøgt modarbejdet af Italien efter dens udgivelse. Mordforsøg, fængslinger og bagvaskelse i medierne var blot nogle af de midler, som Italien fandt nødvendigt at anvende for at stoppe sandheden om folkemordet i Nordafrika i at nå offentligheden gennem Knud Holmboes vidensbyrd.
Få måneder efter "Ørkenen Brænder" i 1931 forsvandt Knud Holmboe under mystiske omstændigheder under en pilgrimsrejse til den hellige by Mekka. Han blev 29 år gammel.
Mere end 70 år efter mordet på Knud Holmboe mangler den fulde sandhed endnu at blive fortalt. Blev Kund Holmboe i 1931 myrdet efter ordre fra Italiens efterretningstjeneste?
Den dag i dag hænger billedet af den unge dansker på et museum i Nordafrika - som et taknemligt eftermæle for sin heltemodige indsats i en historisk epoke, som kun få i Vesten kender noget til.
Denne bog fortæller den fulde historie om Ali Ahmed Knud Holmboe.
Knud Holmboe blev fّdt i Horsens den 22. april 1902 som den وldste af syv sّskende. Allerede tidligt skilte han sig ud fra andre bّrn: Lوrerne fandt ham besvوrlig med sine mange spّrgsmهl. Han havde et mildt og blidt sind og tهlte ikke, at hverken mennesker eller dyr skulle lide. Han bar aldrig nag til nogen, og hوvnlyst var for ham en ukendt fّlelse. Lوrere og kammerater udlagde dette som fejhed, men hans senere skوbne turde have bevist, at han var modigere end de fleste.
Som syttenهrig var han i Kّbenhavn. En vinteraften mّdte han en stakkel, som gik og frّs i sine slidte klوder. Knud tog sin nye overfrakke af og gav ham den og mهtte sه selv klare sig uden overtّj resten af vinteren.
Som nygift bespiste han en hel vinter igennem 20 arbejdslّse, hvad der ganske ّdelagde hans ّkonomi. Ofte lهnte han penge ud; men han krوvede dem aldrig tilbage, ikke engang nهr han selv stod pه bar bund. Det var et sوrtrوk hos ham, at han lige fra sin tidligste barndom kunne ofre alt for andre, og han tوnkte kun lidt pه sine egne behov. (Falkman p.34)
I 1921 - som nittenهrig - gik han i kloster i Clairvaux i Luxemborg og gik over til katolicismen; men dette gav ham ikke fred i sjوlen. Han tog hjem til sin fّdeby هret efter og blev ansat ved Horsens Avis.
I de fّlgende هr rejste han til Tyrkiet, Syrien, Palوstina, Irak og Persien, og det var under disse rejser, at hans kوrlighed til Islam og den arabiske verden blev vakt.
I 1927 rejste han til Albanien og Balkan og skabte sensation ved at afslّre Albaniens prوsident og hans fascistiske italienske bagmوnd som gemene mordere.
I 1928 flyttede han med sin unge hustru og datter til Marokko for at lوre arabisk.
I 1929 konverterede han til Islam og tog navnet Ali Ahmed.
I 1930 tog hans hustru og datter hjem til Danmark, mens han selv som den fّrste europوer i bil gennemrejste de nordafrikanske ّrkener fra Marokko over Algeriet og Tunesien til Libyen.
Det havde vوret hans hensigt at nه helt til Mekka; men de italienske myndighederne arresterede ham flere gange, idet han هbent tog libyernes parti i frihedskampen mod den brutale kolonimagt. Han veg heller ikke tilbage for at fortوlle italienerne, at de arabere, de herskede over, mهske var pjaltede, fattige analfabeter, men at de etisk ragede hّjt op over gennemsnitseuropوeren.
Italienerne betragtede Ali Ahmed som beduinernes medsammensvorne og udviste ham til sidst til Kairo. Herfra skrev han den 29. september fّlgende brev til sine forوldre (Falkman pp.117-119):
Kوre Far og Mor!
Hvis denne rejse gennem Afrika ikke har medfّrt andet resultat, kan jeg dog med sandhed sige, at den fuldstوndig har وndret mit syn pه livet. Jeg skal forsّge at forklare jer, hvad der er hوndt, og jeg hهber, I vil forstه mig, selv om jeg er meget mere kompliceret, end I nogensinde har regnet med.
I Islam, den religion, jeg har valgt, og som jeg hهber at beholde resten af mit liv, finder og fandt jeg netop alt det, som kunne hjوlpe mig. Jeg skal forsّge at forklare hvordan.
Der er ingen tvivl om, at jeg er begavet langt over gennemsnittet, eller, skulle jeg snarere sige, at jeg, da jeg var yngre, 20-22 هr, var modtagelig for inspirationer, som virkelig var vوrdifulde. Jeg havde da det هbne sind, som er nّdvendigt for at kunne modtage guddommelige inspirationer. Og alle virkelige inspirationer er guddommelige. Nهr en virkelig komponist, hvis vوrk griber tilhّrernes hjerter, sه de glemmer tid og sted, skaber sin musik, er han i forbindelse med det evige, det guddommelige. Hans timelige Jeg forsvinder, han lever i en anden verden, en anden tid, en tid, som hverken har begyndelse eller ende, hverken fّdsel eller dّd. Nهr en digter skaber sit digtervوrk - her tوnker jeg ikke pه moderne ordartister - er han under den samme fortryllelse. Han هnder og lever kun for sin inspiration. I disse ّjeblikke befinder han sig i Paradis, fordi han er nوr ved det vوldige, som vi kalder Gud.
Men menneskene er besynderlige, og navnlig vort moderne europوiske menneske bliver dag for dag mere og mere ulykkeligt. Min egen udvikling er et slهende eksempel herpه. Da jeg var en snes هr gammel, var jeg i stand til at modtage inspirationer. At kunne dette er sikkert et tegn pه, at man moralsk set er all right, og dette betyder igen, at man ikke pه nogen mهde er belastet med syndsfّlelse eller fّler sig som slave af materielle ting.
Men langsomt blev jeg slave af materien, skّnt jeg troede, jeg var dens herre. Resultatet blev til sidst kunstnerisk impotens. Kunstnerisk impotens betyder Helvede, dvs. at man er fjernt fra Guds ansigt. Man lider alle Helvedes kvaler, fordi man vil skabe, men ikke kan skabe. Den, som er fjernt fra Guds ansigt, kan intet skabe.
I Islam tror vi pه Gud, og vi tror, at de mennesker, som i hّjeste Grad har vوret nوr ved Guds ansigt, nوr den ubeskrivelige skّnhed, som kaldes Gud, glemmer alt andet, ja selv dّden. Profeten Isa - Jesus - var sه nوr ved Gud, at alle livets materielle sider, ja til og med dّden blev uden betydning for ham. En perser, Ahib Hussain en Neiri, dّde under tusinde lidelser, men med smil pه lوberne. Han sه det uendelige. Han sه Allah.
Men kristendommen er langt, langt borte fra det islamitiske gudsideal. Kristendommen gjorde Profeten Isa til Gud - skّnt Jesus var ligesه forskellig fra Gud som en flue fra mennesket. Kristendommen skabte en teologisk Gud og en vanvittig dogmatik med synd og nهde, kors og blod. Islam siger i stedet: Hvert menneske er fّdt med Profetens gaver i sig; men mange, alt for mange, udsletter dem, og hjertet bliver en kّdklump i brystet.
Islam er en sund religion. Den lوrer renlighed. Fّr hver bّn skal man vaske sig. Den lوrer, at legemet er sjوlens bolig, og derfor mه holdes sundt. Derfor er brugen af vin og tobak forbudt. Islam, hvis moral er helt modsat kristendommens, afskyr en unaturlig munketilvوrelse. Den virkelige muselmand er et sundt menneske, som ikke er slave af noget som helst, som ikke tragter efter rigdom, men vil hjوlpe andre og frem for alt udvikle sin sjوl til den enkelthed, som er mهlet.
Livet, det materialistiske liv i Europa, tager det fine stّv af sommerfuglens vinger og ّdelوgger evnen til at se skّnheden. Jeg vil ikke pهstه, at det moderne liv i Orienten er bedre; ogsه orientaleren er pهvirket at civilisationen, som er ّdelوggende for alt sjوleliv, fordi den har gjort sig til menneskets herre, medens den burde vوre menneskets tjener.
Men jeg sه sandheden i ّrkenen. Da jeg pه niende dag slوbte mig frem uden mad og vand, da sه jeg, hvad livet var, og ingen kan fه mig til at forandre mening mere. Jeg har fundet 'de vises sten', jeg har sultet, jeg er ingen slave af materien, jeg er lykkelig. Mit fremtidige liv skal bygges pه et grundlag, som fjerner lوnken fra min fod og gّr mig til herre i den verden, som er den eneste, der kan bringe lykke."
Fra Kairo sejlede Ali Ahmed hjem til Danmark. Her skrev han bogen طrkenen brوnder, hvori han fortوller om sine rejseoplevelser i Nordafrika og retter et skarpt angreb mod den italienske kolonialisme. Bogen udkom i 1931 og blev i en هrrوkke forbudt. Arabiske aviser bragte store uddrag af bogen og hyldede Ali Ahmed som den, der havde vakt den arabiske verden til dهd.
I 1931 satte Ali Ahmed atter kursen mod Mekka. Ingen ved med sikkerhed, hvad der skete, siden han pه sin kamel forlod Akaba ved Det rّde Hav den 11. oktober 1931. Alt peger pه, at han blev myrdet i ّrkenen; muligvis efter ordre fra europوiske kolonimagter, der frygtede reaktionerne pه hans bog.
Knud Holmboe var én af de efterhهnden mange, der pه trods af omverdenens lidet positive syn pه Islam turde erkende sine inderste behov og tage konsekvensen heraf.
Det var i El Kuds (Jerusalem), jeg modtog mit fّrste indtryk af Islams skّnhed. Hvad jeg forud havde vidst om denne religion var kun, hvad man lوrer i skolerne over nوsten hele Europa - at Muhammad ikke var noget andet end en efteraber af kristendommen og jّdedommen, og at den tro, han grundlagde, var en vild og barbarisk tro, som kun havde til hensigt at foranstalte massakrer pه de stakkels kristne, navnlig i Armenien.
Da jeg besّgte Jerusalem for omkring 5 هr siden, sluttede jeg mig pه grund af religionsfوllesskabet til europوerne. Som et resultat af skolekristendommen med dens fremstilling af Jesus som vor frelser og hans dّd pه korset for vore synder, blev jeg allerede tidligt i livet en tvivler. Jeg begik den fejltagelse - som ikke er usوdvanlig - at sوtte lighedstegn mellem ordene Kristendom og religion, og i lang tid var min opfattelse af livet fuldstوndig negativ.
Et alvorligt menneske kan i lوngden ikke eksistere uden religion, uden et etisk grundlag for sin livsfّrelse. Jeg sّgte sandheden og fik et dybt indtryk af den musikalske skّnhed og kunst, som jeg fandt i den romersk-katolske kirke.
Det var pه den tid, jeg kom til Jerusalem.
Man fejrede pهske i Den hellige Gravs Kirke. Golgatha, som ligger pه toppen af en smal trappe, er delt mellem grوsk- og romersk-katolske prوster, og den store pهskemesse skulle holdes. Mennesker fra hele verden var kommet for at vوre vidne til messen pه selve Golgatha.
Den begyndte, men den udviklede sig snart til et heftigt klammeri mellem de grوske og romerske prوster. Prوlater, klوdt i flّjl og silke, skوndtes som arrige, gamle kوllinger; der blev kastet med stole, og der brugtes ord, som var vوrre end dem, man kan hّre pه en markedsplads. I et hjّrne bad en bonde fra Karpaterne andوgtigt sin rosenkrans. I en glasmontre pه vوggen havde man sat en smilende Madonna. Hun bar et armbهndsur, som gnistrede af diamanter, og var et par هr tidligere blevet dekoreret med den franske krigsmedalje.
I det ّjeblik forstod jeg, at kristendommen i den form, jeg kendte den, havde meget lidt tilfوlles med sand religion, og at mennesket Kristus, som man havde gjort til et forgyldt billede, ikke ville have vوret kristen, hvis han havde levet i dag.
Jeg var fortvivlet. Endnu en gang sank jeg ned i den bitreste tvivl, i den dybeste nedtrykthed. Jeg gik ud af Den hellige Gravs Kirke og ind i Omars Moské, som stهr der, hvor engang Salomons tempel lّftede sig. I Omars Moské herskede den fuldkomne stilhed. Ingen prوster messede eller prوkede eller forvandlede brّd og vin til Gud, ingen musik hypnotiserede og ledte hjertet bort fra klar forstهelse.
Jeg tog plads i et hjّrne og sه, hvorledes muslim efter muslim stille kom ind, efterlod sine sko ved indgangen, faldt pه knو med ansigtet vendt med Mekka og bad sin bّn. Her fandtes der ingen kunstnerisk udhugget kristusfigur; her var man alene med den mوgtige Gud, af hvis lys en lille funke genspejles i ethvert menneskehjerte.
Dette gjorde det dybeste indtryk pه mig, og min opfattelse af Islam begyndte at forandres. Nogle fه dage senere gik jeg til min gode ven, den islamitiske lوrer Adel Gabre i El Kuds og lهnte en engelsk oversوttelse af Koranen. Det var Rodwells version, og jeg fandt den meget svوr at forstه..
Jeg vidste ikke dengang, at den arabiske Koran ikke kan oversوttes af filologer; men at kun den, som i هnd og sandhed er i stand til at fatte dens grوnselّse skّnhed, svagt kan gengive den i en oversوttelse. Muhammad var en beduin, ude af stand til at lوse og skrive; men sه grebet var han af den guddommelige inspiration, han modtog, at han fّlte sig tvunget til at meddele hele verden, hvad han sه. Han sang vers efter vers af Koranen, som blev indgivet ham under guddommelig inspiration.
Da begyndte jeg at studere arabisk, og dette fّrte mig til Islam.
Xauen - i spansk Marokko - ligger pه et bjerg, og her besّgte jeg en dag, da jeg var trوt af civilisationen og dens hule, udvendige liv, en moské. Hele udstyret bestod af en strهmهtte pه gulvet, og i begyndelsen var jeg alene. Efter nogen tids forlّb trهdte en gammel mand ind. Hans klوder hang i laser, og han sه ud til at vوre syg, men hans ansigt strهlede af lys. Han sه pه mig et ّjeblik. Sه kom han hen til mig, rakte mig sin hهnd og sagde:
- Du er ikke herfra? Hvorfor kommer du til moskéen?
Jeg svarede, at jeg ikke kendte mig selv; men at jeg fandt fred i moskéen, og jeg bad ham fortوlle noget om Islam.
- Ved du, hvad Gud er? spurgte han.
Jeg rystede pه hovedet.
- Hvis du forestiller dig, sagde han, at alle menneskehedens etiske idealer har nهet deres fuldendelse, ville de kun danne en lille del af Gud. Synet af Gud har overvوldet profeters og engles hjerte, skّnt de bare forstod en ubetydelighed af Hans almagt. Hvad er din religion?
- Jeg har ingen, svarede jeg.
Han sه meget alvorligt pه mig, tog min hهnd og sagde:
- Meget fه fremmede forstهr Islam - navnlig blandt jer, som kommer fra Europa med jeres opfattelse af, at civilisation og materielle fremskridt er det eneste, som er vوrd at leve for. Vor store filosof Ghazali siger, at i hvert menneske findes der legemliggjort en hund, et svin, en engel og en djوvel.
- Hvad er en engel? spurgte jeg.
- En engel, sagde han, er det lyse element i din sjوl. En engel er billedet af Gud i dit hjerte. Hvis du tildوkker dette billede, kan du ikke se Gud. Men Gud er til, enten du ser ham eller ej. Og enhver har en engel i sit hjerte, derfor er det enhvers pligt ikke at fremkalde svinet eller hunden i sig! Engelen - legemliggّrelsen af lyset - fوngslet med et svin eller en hund. Dette er, hvad vi kalder Helvede, den stّrste elendighed af alle. Derfor mه du finde den lige vej til Gud, den vej, hvorad du kan komme nوrmere til Hans ophّjethed. Denne vej er Islam.
- Men hvorfor ikke lige sه godt kristendommen eller buddhisme eller teosofi eller nogen anden af alle de mange religioner i verden? spurgte jeg
Den gamle mand smilede.
- Alle religioner indeholder noget af sandheden - noget af Islam. Men kristendommen fjerner sig mere og mere fra Gud, og den har stillet prوsterne mellem menneskene og Gud. Profeten Muhammad - fred vوre med ham! - lوrer ikke, som man pهstهr, nogen ny religion i Koranen. Muhammad tager kun det vوsentligste i de allerede eksisterende religioner. Vejen til Gud er Islams eneste dogme. Vi har ingen prوster, vi har ingen billeder i vore moskéer. Hvordan skulle man kunne gengive Gud pه et maleri? Vi kan intet andet end bede til Ham og Ham alene!
- Hvem var da Muhammad? spurgte jeg.
- Kun en profet ligesom Jesus, Moses, Abraham, Buddha og tusind andre; en af de udvalgte, som sه Guds storhed og mهtte rهbe den ud over verden. Kristendommen leder menneskene bort fra Gud, fritager dem for alt ansvar ved at lوre, at Kristus er frelser, og at han dّde for vo re synder. Muhammad lوrer intet sهdant og siger, at heller ikke Jesus selv gjorde krav pه at vوre Gud. Ofte hedder det i Koranen: "Jeg er kun et menneske ligesom I." Islam siger os, at ethvert menneske har pligt til at هbne sin sjوl. Han mه bede fem gange om dagen, sه at billedet af Gud og vejen til Gud kan bevares med fuld klarhed i hans sjوl. Derfor er berusende drikke forbudt, og derfor mه han faste en mهned om هret, for at hans legeme skal blive en sund bolig for hans sjوl. Forskellen mellem Islam og alle andre religioner er, at alle andre religioner siger, at gennem troen skal du udfّre din gerning. Islam siger snarere, at gennem gerningen fّdes troen. -
Fه mهneder senere tilhّrte jeg Islam, den religion jeg, om Gud vil, skal fّlge, til jeg dّr. Endnu en tid efter var jeg vidne til de afskyelige ugerninger, italienerne gjorde sig skyldig i mod vore islamitiske brّdre i Tripolis og Cyrenaika, og for fّrste gang i mit liv skammede jeg mig over at vوre europوer.
Det er min tro og mit hهb, at Islam har en fremtid, navnlig i Nordeuropa, hvor menneskene i vor tid sّger en religion, som kan give dem mere end kristendommen, som man har mistet al respekt for, og at fremtidens religion skal blive Islam og intet andet. Kun Islam kan i modsوtning til bolchevisme, socialisme og alle moderne pهfund til menneskehedens lykke gّre hvert individ fuldstوndig lykkeligt.
Som en af de første mennesker i Danmark omvendte forfatteren Knud Holmboe sig til islam og modtog navnet Ali Ahmed.
Under en opslidende tur med veteranbil gennem Sahara og navnlig Libyen i 1930 blev den unge danske inddraget i den lokale befolknings modstandskamp imod en ubarmhjertig italiensk besættelsesmagt, der brugte giftgas, decimering og koncentrationslejre i bestræbelserne på at udrydde den libyske befolkning.
Efter hjemkomsten til Danmark tog Knud Holmboe stærk afstand fra Italiens blodige kolonipolitik og krigsforbrydelserne i sin bog "Ørkenen Brænder" - en bog, der på alle måder blev forsøgt modarbejdet af Italien efter dens udgivelse. Mordforsøg, fængslinger og bagvaskelse i medierne var blot nogle af de midler, som Italien fandt nødvendigt at anvende for at stoppe sandheden om folkemordet i Nordafrika i at nå offentligheden gennem Knud Holmboes vidensbyrd.
Få måneder efter "Ørkenen Brænder" i 1931 forsvandt Knud Holmboe under mystiske omstændigheder under en pilgrimsrejse til den hellige by Mekka. Han blev 29 år gammel.
Mere end 70 år efter mordet på Knud Holmboe mangler den fulde sandhed endnu at blive fortalt. Blev Kund Holmboe i 1931 myrdet efter ordre fra Italiens efterretningstjeneste?
Den dag i dag hænger billedet af den unge dansker på et museum i Nordafrika - som et taknemligt eftermæle for sin heltemodige indsats i en historisk epoke, som kun få i Vesten kender noget til.
Denne bog fortæller den fulde historie om Ali Ahmed Knud Holmboe.
Knud Holmboe blev fّdt i Horsens den 22. april 1902 som den وldste af syv sّskende. Allerede tidligt skilte han sig ud fra andre bّrn: Lوrerne fandt ham besvوrlig med sine mange spّrgsmهl. Han havde et mildt og blidt sind og tهlte ikke, at hverken mennesker eller dyr skulle lide. Han bar aldrig nag til nogen, og hوvnlyst var for ham en ukendt fّlelse. Lوrere og kammerater udlagde dette som fejhed, men hans senere skوbne turde have bevist, at han var modigere end de fleste.
Som syttenهrig var han i Kّbenhavn. En vinteraften mّdte han en stakkel, som gik og frّs i sine slidte klوder. Knud tog sin nye overfrakke af og gav ham den og mهtte sه selv klare sig uden overtّj resten af vinteren.
Som nygift bespiste han en hel vinter igennem 20 arbejdslّse, hvad der ganske ّdelagde hans ّkonomi. Ofte lهnte han penge ud; men han krوvede dem aldrig tilbage, ikke engang nهr han selv stod pه bar bund. Det var et sوrtrوk hos ham, at han lige fra sin tidligste barndom kunne ofre alt for andre, og han tوnkte kun lidt pه sine egne behov. (Falkman p.34)
I 1921 - som nittenهrig - gik han i kloster i Clairvaux i Luxemborg og gik over til katolicismen; men dette gav ham ikke fred i sjوlen. Han tog hjem til sin fّdeby هret efter og blev ansat ved Horsens Avis.
I de fّlgende هr rejste han til Tyrkiet, Syrien, Palوstina, Irak og Persien, og det var under disse rejser, at hans kوrlighed til Islam og den arabiske verden blev vakt.
I 1927 rejste han til Albanien og Balkan og skabte sensation ved at afslّre Albaniens prوsident og hans fascistiske italienske bagmوnd som gemene mordere.
I 1928 flyttede han med sin unge hustru og datter til Marokko for at lوre arabisk.
I 1929 konverterede han til Islam og tog navnet Ali Ahmed.
I 1930 tog hans hustru og datter hjem til Danmark, mens han selv som den fّrste europوer i bil gennemrejste de nordafrikanske ّrkener fra Marokko over Algeriet og Tunesien til Libyen.
Det havde vوret hans hensigt at nه helt til Mekka; men de italienske myndighederne arresterede ham flere gange, idet han هbent tog libyernes parti i frihedskampen mod den brutale kolonimagt. Han veg heller ikke tilbage for at fortوlle italienerne, at de arabere, de herskede over, mهske var pjaltede, fattige analfabeter, men at de etisk ragede hّjt op over gennemsnitseuropوeren.
Italienerne betragtede Ali Ahmed som beduinernes medsammensvorne og udviste ham til sidst til Kairo. Herfra skrev han den 29. september fّlgende brev til sine forوldre (Falkman pp.117-119):
Kوre Far og Mor!
Hvis denne rejse gennem Afrika ikke har medfّrt andet resultat, kan jeg dog med sandhed sige, at den fuldstوndig har وndret mit syn pه livet. Jeg skal forsّge at forklare jer, hvad der er hوndt, og jeg hهber, I vil forstه mig, selv om jeg er meget mere kompliceret, end I nogensinde har regnet med.
I Islam, den religion, jeg har valgt, og som jeg hهber at beholde resten af mit liv, finder og fandt jeg netop alt det, som kunne hjوlpe mig. Jeg skal forsّge at forklare hvordan.
Der er ingen tvivl om, at jeg er begavet langt over gennemsnittet, eller, skulle jeg snarere sige, at jeg, da jeg var yngre, 20-22 هr, var modtagelig for inspirationer, som virkelig var vوrdifulde. Jeg havde da det هbne sind, som er nّdvendigt for at kunne modtage guddommelige inspirationer. Og alle virkelige inspirationer er guddommelige. Nهr en virkelig komponist, hvis vوrk griber tilhّrernes hjerter, sه de glemmer tid og sted, skaber sin musik, er han i forbindelse med det evige, det guddommelige. Hans timelige Jeg forsvinder, han lever i en anden verden, en anden tid, en tid, som hverken har begyndelse eller ende, hverken fّdsel eller dّd. Nهr en digter skaber sit digtervوrk - her tوnker jeg ikke pه moderne ordartister - er han under den samme fortryllelse. Han هnder og lever kun for sin inspiration. I disse ّjeblikke befinder han sig i Paradis, fordi han er nوr ved det vوldige, som vi kalder Gud.
Men menneskene er besynderlige, og navnlig vort moderne europوiske menneske bliver dag for dag mere og mere ulykkeligt. Min egen udvikling er et slهende eksempel herpه. Da jeg var en snes هr gammel, var jeg i stand til at modtage inspirationer. At kunne dette er sikkert et tegn pه, at man moralsk set er all right, og dette betyder igen, at man ikke pه nogen mهde er belastet med syndsfّlelse eller fّler sig som slave af materielle ting.
Men langsomt blev jeg slave af materien, skّnt jeg troede, jeg var dens herre. Resultatet blev til sidst kunstnerisk impotens. Kunstnerisk impotens betyder Helvede, dvs. at man er fjernt fra Guds ansigt. Man lider alle Helvedes kvaler, fordi man vil skabe, men ikke kan skabe. Den, som er fjernt fra Guds ansigt, kan intet skabe.
I Islam tror vi pه Gud, og vi tror, at de mennesker, som i hّjeste Grad har vوret nوr ved Guds ansigt, nوr den ubeskrivelige skّnhed, som kaldes Gud, glemmer alt andet, ja selv dّden. Profeten Isa - Jesus - var sه nوr ved Gud, at alle livets materielle sider, ja til og med dّden blev uden betydning for ham. En perser, Ahib Hussain en Neiri, dّde under tusinde lidelser, men med smil pه lوberne. Han sه det uendelige. Han sه Allah.
Men kristendommen er langt, langt borte fra det islamitiske gudsideal. Kristendommen gjorde Profeten Isa til Gud - skّnt Jesus var ligesه forskellig fra Gud som en flue fra mennesket. Kristendommen skabte en teologisk Gud og en vanvittig dogmatik med synd og nهde, kors og blod. Islam siger i stedet: Hvert menneske er fّdt med Profetens gaver i sig; men mange, alt for mange, udsletter dem, og hjertet bliver en kّdklump i brystet.
Islam er en sund religion. Den lوrer renlighed. Fّr hver bّn skal man vaske sig. Den lوrer, at legemet er sjوlens bolig, og derfor mه holdes sundt. Derfor er brugen af vin og tobak forbudt. Islam, hvis moral er helt modsat kristendommens, afskyr en unaturlig munketilvوrelse. Den virkelige muselmand er et sundt menneske, som ikke er slave af noget som helst, som ikke tragter efter rigdom, men vil hjوlpe andre og frem for alt udvikle sin sjوl til den enkelthed, som er mهlet.
Livet, det materialistiske liv i Europa, tager det fine stّv af sommerfuglens vinger og ّdelوgger evnen til at se skّnheden. Jeg vil ikke pهstه, at det moderne liv i Orienten er bedre; ogsه orientaleren er pهvirket at civilisationen, som er ّdelوggende for alt sjوleliv, fordi den har gjort sig til menneskets herre, medens den burde vوre menneskets tjener.
Men jeg sه sandheden i ّrkenen. Da jeg pه niende dag slوbte mig frem uden mad og vand, da sه jeg, hvad livet var, og ingen kan fه mig til at forandre mening mere. Jeg har fundet 'de vises sten', jeg har sultet, jeg er ingen slave af materien, jeg er lykkelig. Mit fremtidige liv skal bygges pه et grundlag, som fjerner lوnken fra min fod og gّr mig til herre i den verden, som er den eneste, der kan bringe lykke."
Fra Kairo sejlede Ali Ahmed hjem til Danmark. Her skrev han bogen طrkenen brوnder, hvori han fortوller om sine rejseoplevelser i Nordafrika og retter et skarpt angreb mod den italienske kolonialisme. Bogen udkom i 1931 og blev i en هrrوkke forbudt. Arabiske aviser bragte store uddrag af bogen og hyldede Ali Ahmed som den, der havde vakt den arabiske verden til dهd.
I 1931 satte Ali Ahmed atter kursen mod Mekka. Ingen ved med sikkerhed, hvad der skete, siden han pه sin kamel forlod Akaba ved Det rّde Hav den 11. oktober 1931. Alt peger pه, at han blev myrdet i ّrkenen; muligvis efter ordre fra europوiske kolonimagter, der frygtede reaktionerne pه hans bog.
Knud Holmboe var én af de efterhهnden mange, der pه trods af omverdenens lidet positive syn pه Islam turde erkende sine inderste behov og tage konsekvensen heraf.
Det var i El Kuds (Jerusalem), jeg modtog mit fّrste indtryk af Islams skّnhed. Hvad jeg forud havde vidst om denne religion var kun, hvad man lوrer i skolerne over nوsten hele Europa - at Muhammad ikke var noget andet end en efteraber af kristendommen og jّdedommen, og at den tro, han grundlagde, var en vild og barbarisk tro, som kun havde til hensigt at foranstalte massakrer pه de stakkels kristne, navnlig i Armenien.
Da jeg besّgte Jerusalem for omkring 5 هr siden, sluttede jeg mig pه grund af religionsfوllesskabet til europوerne. Som et resultat af skolekristendommen med dens fremstilling af Jesus som vor frelser og hans dّd pه korset for vore synder, blev jeg allerede tidligt i livet en tvivler. Jeg begik den fejltagelse - som ikke er usوdvanlig - at sوtte lighedstegn mellem ordene Kristendom og religion, og i lang tid var min opfattelse af livet fuldstوndig negativ.
Et alvorligt menneske kan i lوngden ikke eksistere uden religion, uden et etisk grundlag for sin livsfّrelse. Jeg sّgte sandheden og fik et dybt indtryk af den musikalske skّnhed og kunst, som jeg fandt i den romersk-katolske kirke.
Det var pه den tid, jeg kom til Jerusalem.
Man fejrede pهske i Den hellige Gravs Kirke. Golgatha, som ligger pه toppen af en smal trappe, er delt mellem grوsk- og romersk-katolske prوster, og den store pهskemesse skulle holdes. Mennesker fra hele verden var kommet for at vوre vidne til messen pه selve Golgatha.
Den begyndte, men den udviklede sig snart til et heftigt klammeri mellem de grوske og romerske prوster. Prوlater, klوdt i flّjl og silke, skوndtes som arrige, gamle kوllinger; der blev kastet med stole, og der brugtes ord, som var vوrre end dem, man kan hّre pه en markedsplads. I et hjّrne bad en bonde fra Karpaterne andوgtigt sin rosenkrans. I en glasmontre pه vوggen havde man sat en smilende Madonna. Hun bar et armbهndsur, som gnistrede af diamanter, og var et par هr tidligere blevet dekoreret med den franske krigsmedalje.
I det ّjeblik forstod jeg, at kristendommen i den form, jeg kendte den, havde meget lidt tilfوlles med sand religion, og at mennesket Kristus, som man havde gjort til et forgyldt billede, ikke ville have vوret kristen, hvis han havde levet i dag.
Jeg var fortvivlet. Endnu en gang sank jeg ned i den bitreste tvivl, i den dybeste nedtrykthed. Jeg gik ud af Den hellige Gravs Kirke og ind i Omars Moské, som stهr der, hvor engang Salomons tempel lّftede sig. I Omars Moské herskede den fuldkomne stilhed. Ingen prوster messede eller prوkede eller forvandlede brّd og vin til Gud, ingen musik hypnotiserede og ledte hjertet bort fra klar forstهelse.
Jeg tog plads i et hjّrne og sه, hvorledes muslim efter muslim stille kom ind, efterlod sine sko ved indgangen, faldt pه knو med ansigtet vendt med Mekka og bad sin bّn. Her fandtes der ingen kunstnerisk udhugget kristusfigur; her var man alene med den mوgtige Gud, af hvis lys en lille funke genspejles i ethvert menneskehjerte.
Dette gjorde det dybeste indtryk pه mig, og min opfattelse af Islam begyndte at forandres. Nogle fه dage senere gik jeg til min gode ven, den islamitiske lوrer Adel Gabre i El Kuds og lهnte en engelsk oversوttelse af Koranen. Det var Rodwells version, og jeg fandt den meget svوr at forstه..
Jeg vidste ikke dengang, at den arabiske Koran ikke kan oversوttes af filologer; men at kun den, som i هnd og sandhed er i stand til at fatte dens grوnselّse skّnhed, svagt kan gengive den i en oversوttelse. Muhammad var en beduin, ude af stand til at lوse og skrive; men sه grebet var han af den guddommelige inspiration, han modtog, at han fّlte sig tvunget til at meddele hele verden, hvad han sه. Han sang vers efter vers af Koranen, som blev indgivet ham under guddommelig inspiration.
Da begyndte jeg at studere arabisk, og dette fّrte mig til Islam.
Xauen - i spansk Marokko - ligger pه et bjerg, og her besّgte jeg en dag, da jeg var trوt af civilisationen og dens hule, udvendige liv, en moské. Hele udstyret bestod af en strهmهtte pه gulvet, og i begyndelsen var jeg alene. Efter nogen tids forlّb trهdte en gammel mand ind. Hans klوder hang i laser, og han sه ud til at vوre syg, men hans ansigt strهlede af lys. Han sه pه mig et ّjeblik. Sه kom han hen til mig, rakte mig sin hهnd og sagde:
- Du er ikke herfra? Hvorfor kommer du til moskéen?
Jeg svarede, at jeg ikke kendte mig selv; men at jeg fandt fred i moskéen, og jeg bad ham fortوlle noget om Islam.
- Ved du, hvad Gud er? spurgte han.
Jeg rystede pه hovedet.
- Hvis du forestiller dig, sagde han, at alle menneskehedens etiske idealer har nهet deres fuldendelse, ville de kun danne en lille del af Gud. Synet af Gud har overvوldet profeters og engles hjerte, skّnt de bare forstod en ubetydelighed af Hans almagt. Hvad er din religion?
- Jeg har ingen, svarede jeg.
Han sه meget alvorligt pه mig, tog min hهnd og sagde:
- Meget fه fremmede forstهr Islam - navnlig blandt jer, som kommer fra Europa med jeres opfattelse af, at civilisation og materielle fremskridt er det eneste, som er vوrd at leve for. Vor store filosof Ghazali siger, at i hvert menneske findes der legemliggjort en hund, et svin, en engel og en djوvel.
- Hvad er en engel? spurgte jeg.
- En engel, sagde han, er det lyse element i din sjوl. En engel er billedet af Gud i dit hjerte. Hvis du tildوkker dette billede, kan du ikke se Gud. Men Gud er til, enten du ser ham eller ej. Og enhver har en engel i sit hjerte, derfor er det enhvers pligt ikke at fremkalde svinet eller hunden i sig! Engelen - legemliggّrelsen af lyset - fوngslet med et svin eller en hund. Dette er, hvad vi kalder Helvede, den stّrste elendighed af alle. Derfor mه du finde den lige vej til Gud, den vej, hvorad du kan komme nوrmere til Hans ophّjethed. Denne vej er Islam.
- Men hvorfor ikke lige sه godt kristendommen eller buddhisme eller teosofi eller nogen anden af alle de mange religioner i verden? spurgte jeg
Den gamle mand smilede.
- Alle religioner indeholder noget af sandheden - noget af Islam. Men kristendommen fjerner sig mere og mere fra Gud, og den har stillet prوsterne mellem menneskene og Gud. Profeten Muhammad - fred vوre med ham! - lوrer ikke, som man pهstهr, nogen ny religion i Koranen. Muhammad tager kun det vوsentligste i de allerede eksisterende religioner. Vejen til Gud er Islams eneste dogme. Vi har ingen prوster, vi har ingen billeder i vore moskéer. Hvordan skulle man kunne gengive Gud pه et maleri? Vi kan intet andet end bede til Ham og Ham alene!
- Hvem var da Muhammad? spurgte jeg.
- Kun en profet ligesom Jesus, Moses, Abraham, Buddha og tusind andre; en af de udvalgte, som sه Guds storhed og mهtte rهbe den ud over verden. Kristendommen leder menneskene bort fra Gud, fritager dem for alt ansvar ved at lوre, at Kristus er frelser, og at han dّde for vo re synder. Muhammad lوrer intet sهdant og siger, at heller ikke Jesus selv gjorde krav pه at vوre Gud. Ofte hedder det i Koranen: "Jeg er kun et menneske ligesom I." Islam siger os, at ethvert menneske har pligt til at هbne sin sjوl. Han mه bede fem gange om dagen, sه at billedet af Gud og vejen til Gud kan bevares med fuld klarhed i hans sjوl. Derfor er berusende drikke forbudt, og derfor mه han faste en mهned om هret, for at hans legeme skal blive en sund bolig for hans sjوl. Forskellen mellem Islam og alle andre religioner er, at alle andre religioner siger, at gennem troen skal du udfّre din gerning. Islam siger snarere, at gennem gerningen fّdes troen. -
Fه mهneder senere tilhّrte jeg Islam, den religion jeg, om Gud vil, skal fّlge, til jeg dّr. Endnu en tid efter var jeg vidne til de afskyelige ugerninger, italienerne gjorde sig skyldig i mod vore islamitiske brّdre i Tripolis og Cyrenaika, og for fّrste gang i mit liv skammede jeg mig over at vوre europوer.
Det er min tro og mit hهb, at Islam har en fremtid, navnlig i Nordeuropa, hvor menneskene i vor tid sّger en religion, som kan give dem mere end kristendommen, som man har mistet al respekt for, og at fremtidens religion skal blive Islam og intet andet. Kun Islam kan i modsوtning til bolchevisme, socialisme og alle moderne pهfund til menneskehedens lykke gّre hvert individ fuldstوndig lykkeligt.
http://babelfish.altavista.com/ ? it's not perfect but that depends if you're looking for a perfect translation or just enough to get the gist
PQ
http://babelfish.altavista.com/ ? it's not perfect but that depends if you're looking for a perfect translation or just enough to get the gist
I just need to get the general idea of it. Thank you
The guy they are talking about is Danish. From the Babel Fish link you gave me (PQ), none of the languages seem to translate it to English. I tried Dutch, German. Urm..
Its okay, well I understand it more than I didto me it looks more like norwegian from my limited understanding of that language. Which is possibly why its not translating that well in a danish translator tho they are pretty similar
A bit late, but just joined.
It is Danish alright.
Do you still need translating?
I had a quick read through it, and there are some minor misspellings, so a online translator would get those wrong.
In my experience, I have yet to encounter a translator being able to translate Danish correctly.
Regards
It is Danish alright.
Do you still need translating?
I had a quick read through it, and there are some minor misspellings, so a online translator would get those wrong.
In my experience, I have yet to encounter a translator being able to translate Danish correctly.
Regards
Related discussions
- a level arabic paper 1
- Latin translation help for GCSE'S
- How to make money/find temp job
- Work experience
- How to Apply for Catholic University Slovakia
- Oxford Beginner's Italian PS help
- I will translate any sentence for u into Punjabi or haryanvi
- Ancient Greek Translation
- higher spanish
- A-level russian
- AQA A Level French Paper 1 7652/1 - 12th June 2023 [Exam Chat]
- AQA A-level biology paper 3 24th June 2022 essay discussion
- A-level Latin
- Oxford language applicants - 2024 entry
- Placement Fail interpreter missing during assessment. Who’s at fault?
- GCSE Spanish Study Group 2022-2023
- Plutarch Alcibiades (A Level) HELP
- A Level Latin Literature
- PGDE History 2024
- A Level Maths mechanics help (vectors)
Latest
Last reply 1 minute ago
University of Oxford 2025 Undergraduate Applicants Official ThreadLast reply 10 minutes ago
Official London School of Economics and Political Science 2024 Applicant ThreadLast reply 1 hour ago
Official University of Edinburgh Applicant Thread for 2024Trending
Last reply 7 hours ago
AQA A Level Spanish Paper 3 (Speaking/IRP) 7692/3 - 2024 [Exam Chat]Last reply 11 hours ago
AQA GCSE French Speaking Higher (8658/SH) [Exam Chat]Last reply 12 hours ago
Edexcel A-level French Paper 3, IRP/Speaking (9FR0 03) - 2024 [Exam Chat]Last reply 1 day ago
AQA A Level French Paper 3 (Speaking/IRP) 7652/3 - 2024 [Exam Chat]Last reply 2 days ago
AQA GCSE German Speaking Higher (8668/SH) [Exam Chat]Trending
Last reply 7 hours ago
AQA A Level Spanish Paper 3 (Speaking/IRP) 7692/3 - 2024 [Exam Chat]Last reply 11 hours ago
AQA GCSE French Speaking Higher (8658/SH) [Exam Chat]Last reply 12 hours ago
Edexcel A-level French Paper 3, IRP/Speaking (9FR0 03) - 2024 [Exam Chat]Last reply 1 day ago
AQA A Level French Paper 3 (Speaking/IRP) 7652/3 - 2024 [Exam Chat]Last reply 2 days ago
AQA GCSE German Speaking Higher (8668/SH) [Exam Chat]
